Foredrag om Vejle Fjord Sanatorium

Tirsdag den 9. April Kl 19 i Multihuset, Stouby

Helge Lund holdt foredraget:

 

”Alle har en historie – min er ”Mit Vejlefjord” ”

 

Helge Lund er søn af tidligere Inspektør Peter Ejnar Edgard Lund, som var inspektør på Vejlefjord Sanatorium fra 1926 til 1957.

Helge Lund blev født i 1938 og havde sin bardom og opvækst på Sanatoriet indtil han tog til søs i 1955.

Se foredraget på Helge Lunds egen hjemmeside: www.helgelund.dk
 
Onsdagsbal!

Festligt må der have været omkring Fakkegrav, hør her:

I den pavillon som i de sidste år, hvor den eksisterede, blev kaldt ”Hønsehuset”, var der i mange år dans om onsdagen. Af nogle kaldt ”Måneskinsbal”.

En person som boede i Stouby som barn og ung, og stadig bor her, fortæller:

Det var dejlige baller, der blev holdt i Pavillonen. Jeg husker, at mens jeg stod i lære var vi nogle stykker, der tog madkurv med til Fakkegrav efter fyraften. Så spiste vi på stranden og var nogle gange i vandet. Derefter var der ikke langt til ballokalet.

Musikken begyndte kl. 20 og der var hurtigt gang i dansen. Mange kom først omkring kl. 22, så i de næste timer var dansegulvet fyldt op.Fakkegrav-Turbaaden-Hvidbjerg

Musikken stoppede kl. 24, af den simple grund at spillemændene skulle med fjordbåden* til Vejle, og naturligvis måtte med den sidste afgang den nat.

Somme tider var det Jens Blirup fra Stouby, der var musiker.

Salen var ret stor og somme tider var den delt op af en skillevæg. Der var ikke tændt lys i den bageste del og de sjoveste aftener var, når man kom ind i mørket!!! Thi, hi!!!

Vi har også fået at vide, at i en periode var der bal både onsdag og lørdag, senere blev det udelukkende lørdage.

Mens Elisius Pedersen stod for driften af Fakkegrav, var det ham der arrangerede ballerne.

*Sejladsen på fjorden, ruterne og fjordbådene vender vi tilbage til senere.
 
Hønsehuset!

Heldigvis har arkivet fået en del kommentarer til omtalen af Fakkegrav Badehotel.

En af henvendelserne var om lidt nyere oplysninger. Den lød nogenlunde sådan:

Jeg er tilflytter og har hørt, at der i en mindre bygning tæt på Fakkegrav Badehotel var diskotek på lørdag aftener. Det skulle have været ret velbesøgt og livligt!

I skrivende stund har arkivet ingen beskrivelser af disse diskoteksaftener. Hvis nogen har lyst til at fortælle om dem, kunne det være et fint supplement til det vi ellers ved.

Det kunne være oplysninger om, hvem der stod for arrangementerne, hvem der var DJ, hvem der kom som gæster, osv.

Også omkring dette emne vil vi naturligvis være glade for at modtage/låne fotos!

 
Foredrag om allierede flystyrt under 2. verdenskrig i Stouby områ­det.

Stouby Lokalarkiv havde arrageret et foredrag, som fandt sted den 22. marts på Stouby Skole, med Anders Straarup som fored­ragsholder.

Anders Straarup har forsket i emnet gennem mange år og har lavet en meget detaljeret og oplysende hjemmeside: www.airmen.dk,

som var udgangspunkt for foredraget.

Det blev en stor succes og et tilløbsstykke – ca 80 tilhørere – fra nær og fjern.

Anders Straarup berettede levende om flystyrtene generelt, men især de to styrt, som fandt sted lokalt og de skæbner, som knyttede sig hertil.

Stouby Lokalarkiv kunne – udover at vise vragrester fra det nedstyrtede fly ved Hostrup - også supplere med lydoptagel­ser fra 1988 af den ene af de to mænd, som var ude på Vejle Fjord i 1942 for at redde de to overlevende fra flystyrtet, nemlig Niels Ni­elsen, kaldet ”Niels Smed”.

Arkivet deltog også i arrangementet med en plancheudstilling, som vil kunne ses i Lokalarkivet i nogle uger frem.  

Stouby Lokalarkiv

Mogens Dam

Anders Straarup

Anders Straarup

Wellington1

Wellington fly, af den type der styrtede
i Vejle fjord 8/11 1942.

 
Indvielse af de nye arkivlokaler

Vi Har nu fået de sidste ting på plads i de nye arkivlokaler på Vejlevej 91, og vi holdt indvielse af de nye
lokaler:

Lørdag den 1. oktober kl 10 – 15
Vejlevej 91, 7140 Stouby

Ole Hald byder velkommen

Ole Hald Byder velkommen.

Læs mere…
 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 Næste > Sidste >>

Side 3 ud af 4